drk_brande_3.png.png
img2.png
img4.png
Røde Kors butik

Så skal vi snart sige farvel til 2018. I RØDE KORS BUTIKKEN blev det til endnu et forrygende år.

Vi har haft travlt, meget travlt. Men vi har også fået noget ud af det på alle punkter. – Allerede nu, den 24. november, har vi har lige så stor omsætning som hele sidste år. – Det er dejligt for alle involverede parter. Det giver ekstra muligheder for at hjælpe der, hvor nøden er størst. Både her i Brande og også i det ”udenbys” i det internationale arbejde.

På vores fødselsdag, den 29.8. kom mange kunder ind og handlede hos os. Det er vi glade for. En enkelt kom med en buket blomster, som vi alle havde glæde af.

Vi er lige nu 79 personer, der hver uge gør alt, hvad vi kan, for at det skal lykkes.

Hvad er det så, der skal lykkes!!

Det skal lykkes at skabe overskud i vores butik, så alle andre aktiviteter kan køre videre med uformindsket styrke – gerne med flere deltagere alle steder. – Der som alle andre steder, koster det noget at få tingene til at ”køre”.  – Intet er som bekendt gratis.

Heldigvis lykkes det for os. – Nogle gange har vi faktisk svært ved at få armene ned, så glade er vi for hver enkelt kunde, der handler hos os.

Heldigvis har vi også meget at handle med. – I år må jeg nævne SIEMENS, som har været vores helt store donor. – Tak til dem og tak til alle fra SIEMENS, der kom ind og købte hos os. – Også tak til alle andre donorer. Uden jer – ingen butik. Vi har kun det, vi får af jer. – Tak skal I ha´.

Heldigvis har vi også de folk, der skal til. Pt. 79 personer. – STOR TAK TIL ALLE 79.

Derfor skal du ikke holde dig tilbage. Vi har også en opgave til dig. Det er jo ikke kun vores butik, der er blevet 5 år ældre, - det er vi også selv. Kom ind og lad os få en snak om, hvordan vi kan hjælpes ad med at deles om arbejdet.

Kort sagt har 2018 været det bedste år i RØDE KORS BUTIKKENS historie. – Så vi har noget at leve op til i 2019.

Husk at følge med på face book. – Det er der, vi slår på tromme for os selv, vores varer, og når vi laver konkurrencer etc. etc.

 

Har du ting at donere - så sæt det gerne i skuret ved butikken.

Handler det om møbler, vil vi gerne hente - ring venligst på 97 25 01 62  eller 29 72 21 31, så vi kan aftale det videre fornødne



Åbningstider:
Mandag - fredag:   10 - 17
Lørdag: 10-12.30

RØDE KORS BUTIKKEN
Kirkegade 2A
7330 Brande

Aktivitetsleder

Anni Kvist