drk_brande_2.png.png
img2.png
img4.png
Julehjælp

 

Uddelingen af julehjælpen fandt sted ved et meget vellykket ”åbent hus” arrangement i mødelokalet på Revlingevej den 18. december.  Frivillige og bestyrelsen bød på lune æbleskiver, kaffe og sodavand til børnene, og mange voksne og børn nød samværet og hyggen ved de julepyntede borde. Uddeling af posen med julehjælp, underskrivelse af samtykkeerklæring mv. forestod lederne af Ta´et pusterum og undertegnede.

 

Der var 51 familier, der opfyldte betingelserne for at modtage julehjælp, og de havde tilsammen 117 børn, som hver fik et gavekort på 350,- kr. til en selvvalgt butik. Midlerne til gavekortene er tildelte sponsorater og fra Røde Kors butikken. Med disse gavekort er butikken med til at gøre en forskel for udsatte børn.

Herudover fik alle familier et gavekort til indkøb i Røde Kors Butikken, lydende på kr. 150.

 

Børnene er meget glade for at få midler til at købe legetøj, tøj eller andet, som de ønsker sig, og forældrene er virkeligt taknemmelige!

Disse gavekort gør en stor forskel – ligesom julehjælpen gør – for hver eneste familie

 

Endvidere har Røde Kors et godt samarbejde med Kvickly omkring at passe på miljøet og undgå madspild, og 20 familier af dem der får julehjælp hentede poser med madvarer den 23. før lukketid.

 

Inge Kristensen

Akt. leder af julehjælpen