drk_brande_2.png.png
img2.png
img3.png
Røde Kors butik

Endnu et år er gået, og det er blevet statustid.  Statustid i dette mærkelige 2020, som udartede sig ganske anderledes, end nogen havde regnet med.

Så efter min mening, er det rart, at der er noget, der ikke har ændret sig. - Som for eksempel i RØDE KORS BUTIKKEN. - Det går stadig godt, vi er stadig en flok mennesker, der samles om det, der er vores fælles projekt, - nemlig det at skaffe penge, så de grupper i vores by, der har det svært, får mulighed for et afbræk i hverdagen. Vi gør hvad vi kan for at RØDE KORS kan være til stede og hjælpe lige der, hvor der er hjælp behov.

Det er også lykkedes for os i 2020, - hvilket betyder at det stadig er muligt at yde julehjælp, ferieophold, konfirmationshjælp til tøj, månedlige aktiviteter til familier, som ellers ikke kunne komme på en lille udflugt, og der træffe andre mennesker, ligesom børnene med lidt held kan få nye legekammerater osv. osv. Herudover er der også mulighed for hjælp til betaling af kontingent og evt. udstyr til en sportsaktivitet.

Alt det lykkes alene:

  • fordi der er en samlet flok i RØDE KORS BUTIKKEN, som utrætteligt arbejder på sagen
  • fordi folk i Brande tænker på os med donationer, og
  • fordi  alle vore faste kunder handler hos os igen og igen.

På den måde bliver overskudsting og -sager vekslet om til penge.

PENGE ER TIL DATO DET BEDSTE BYTTEMIDDEL, DER ER OPFUNDET.

Men - for der er et MEN. Butikken har nu eksisteret i syv år.  Vores omsætning har været støt stigende. - Tak til alle grupper for at yde deres indsats til det. - Men vi vil gerne have lidt flere hænder til at løse opgaven. - Derfor skal der lyde et rungende "KOM" og bliv en ny kollega hos os. - Vi finder helt sikkert frem til den opgave, du gerne vil løse i vores fællesskab. -

I HVERT FALD - vi glæder os til at møde lige netop dig.

Kom ind i butikken, - eller ring på tlf. 97 25 01 62. - Så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan aftale nærmere.

Glædelig jul og godt nytår fra alle os i RØDE KORS BUTIKKEN.

Husk at følge med på Facebook. – det er der, vi slår på tromme for os selv, vores varer, og når vi laver konkurrencer etc.etc.

Har du ting at donere - så sæt det gerne i skuret ved butikken.

Handler det om møbler, vil vi gerne hente - ring venligst på 97 25 01 62

eller 29 72 21 31, så vi kan aftale det videre fornødne



Åbningstider:
Mandag - fredag:   10 - 17
Lørdag: 10-12.30

RØDE KORS BUTIKKEN
Kirkegade 2A
7330 Brande

Aktivitetsledere

Anni Kvist og Lorens Thyssen