drk_brande_2.png.png
img2.png
img3.png
Julehjælp

Dagene går hurtigt, og snart er det jul.

I medierne ser man annoncer om julemarkeder, juleoplevelser, julehygge og julefrokoster. Det er ikke alle forundt at glæde sig til julen og dens traditioner, og for dem er julehjælpen en kærkommen håndsrækning.

Røde Kors uddeler julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Med julehjælpen håber vi at kunne gøre julen lidt bedre for de mange børnefamilier, der modtager den.

For at sikre at julehjælpen uddeles til familier med størst behov, har Landskontoret udarbejdet en vejledning til at vurdere familiernes økonomiske situation ved udvælgelse af familier, der kan bevilges julehjælp, og derfor er ansøgningsskemaet ikke helt som de foregående år.

Ansøgningsskemaet er tilgængeligt fra den 1. nov. og fås i Røde Kors butikken, på skolernes hjemmeside, hos Inge Kristensen og lederne af Ta´et pusterum/familienetværk, vore mail adr. finder du under bjælken med aktivitetsledere.

Julehjælpen består af et hævekort på 800 kr. til Kvickly, og her kan den enkelte familie købe de mandvarer, som man allerhelst vil have juleaften og i juledagene. Til alle hjemmeboende børn under 18 år er der et gavekort til udvalgte butikker, hvor deres gavekort udstedes til.

Ansøgningsfristen er den 28. nov. Skemaerne kan sendes på mail til Inge Kristensen, afleveres i hendes postkasse eller i Røde Kors butikken.

Besked vedrørende udvælgelse sker telefonisk senest søndag den 5. dec. Samtidig aftales der, hvilke butikker børnenes gavekort skal udstedes til.

Julehjælpen uddeles torsdag den 16. dec. ved en hyggelig sammenkomst på Revlingevej, hvor der serveres æbleskiver, kaffe og sodavand.

Røde Kors samarbejder med Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune og ASF Folkehjælp. Virksomheder og private er velkommen til at være sponsor for gavekort til børn.

Julehjælpen er en døråbner, og giver anledning til at tilbyde økonomisk trængte børnefamilier andre former for støtte, som gør en forskel resten af året, bl.a. gennem deltagelse i Familienetværk/Ta´et pusterum, betale kontingent til en fritidsaktivitet, legat til tøj og sko til konfirmation/voksenfest, ferielejr for børn, og ferieophold for børnefamilier.

 

Inge Kristensen

Akt. leder af julehjælpen